Wachau og Melk

Dalen Wachau nord for Wien byder på fantastisk skøn natur, som kan beundres på begge sider af floden Donau. Wachau trækker turister og besøgende med mange attraktioner – benediktinerklosteret Melk beliggende højt oppe over dalen, ruinerne af borgen Dürnstein, hvor den engelske konge Richard Løvehjerte sad som en fange og naturligvis de mange vinmarker og vinsmagningssteder – Wachau er nemlig hjemsted for nogle af Østrigs bedste hvidvine, dominerende druesorter er Grüner Veltliner eller Riesling.

Wienerwald

Turen til den sydlige Wieinerwald beliggende nord for Wien kan foretages som en halvdags eller heldagsudflugt. Turistmålene er kurbyen Baden kendt for sine varme kilder, klosteret Heiligenkreuz fra det 12. århundrede og begravelsested for adelsslægten Babenberger. Højdepunktet er besøget i klosteret Mayerling, kronprinsens Rudolf tidligere jagthytte, hvor han begik selvmord sammen med sin unge elskerinde Mary Vetsera. Turen kan kombineres med rundvisning i Seegrotte, tidligere gipsminer som byder på sejlture på Europas største underjordiske sø.

Neusiedler See

Neusiedler See sydøst fra Wien er Østrigs største sø, som er på UNESCOs natur verdensarvliste. Enestående er, at det drejer sig om en steppesø, ligesom den ungarske Balaton, hvoraf kun ganske få er tilbage i Europa. Søen er 36 km lang og kun 6 til 12 km bred, maksimal dybde er dog kun 1,8 m. Søen er hjemmet til forskellige fuglearter, specielt storke. På søens bred ligger mange små hyggelige landsbyer,
inkluderet den historiske by Rust. Tæt ved søen ligger Eisenstadt, hovedstaden for bundeslandet Burgenland. På Schloss Esterhazy virkede Joseph Haydn som hofkomponist.

Bratislava

Slovakiets hovedstad Bratislava ligger kun et stenkast fra Wien. Under det Østrig-Ungarske monarki blev byen kendt under navnet Pressburg. For flere hundrede år var byen kronings byen for de ungarske konge og dronninger, efter 1918 en hovedstad for den slovakiske del af Tjekkoslovakiet. En lille hovedstad med en halv million indbyggere byder på en hyggelig stemning i den kompakte gamle by, byen domineres af den firkantede borg med fire mægtige tårne.